Hvad kan vi tilbyde dig?Hvad kan vi tilbyde?

Kirken har to hovedaktiviteter hver Lørdag hele året rundt, henholdsvis Bibelstudium kl. 10.00 og Gudstjeneste kl. 11.00.

Du er velkommen til disse arrangementer uanset om du er med i fællesskabet eller ikke! Dertil kommer en række andre faste aktiviteter. Nogle af disse kræver tilmelding, f.eks. Spejder. Men du kan altid møde op på hvilket som helst arrangement for at se   om det er noget for dig. 

  

sorgLyttende nærvær og medmenneskelighed
Det aller vigtigste for os, er at respektere dig som den person du er. Derfor er du velkommen til at deltage på alt vi foretager os, uden forpligtelser! Du behøver ikke være med i kirken. Du behøver ikke være en kristen. Du behøver ikke at være på en speciel måde. Det eneste vi ønsker, er at du kan opleve den atmosfære og imødenkommenhed som vi ønsker at formidle. Vi er ikke anderledes end din nabo - og alligevel. Vi samler os om en tro på kærligheden og en god fremtid, og vil så gerne at du kan dele dette med os! Tager du udfordringen?
 

Café Clara
Kom og vær med til hyggesnak, kaffe og kager, oplæsning og tid til håndarbejde om man ønsker det. En dejlig afslappet stund midt i ugen. Onsdage kl. 14.30 - 16.30 i kirkens Café. Åben for alle. 


kidschurchBørnebibelklub
Her kan alle små mennesker være med! Børn og unge mellem "år 0" og opad mødes til en aktivitetstime hver Lørdag kl. 10.00 - 11.00. Aktiviteterne er tilrettelagt både pædagogisk og praktisk i forhold til børnenes alder, hvor der inddeles i grupper der passer aldersmæssigt sammen. Vi hører Bibelens fantastiske historier og kan være med i sang, tegning, klippe/klistre og andre sjove aktiviteter. Der behøves ingen tilmelding. Alle kan deltage, også selv om man ikke ellers er med i fællesskabet. Om du ønsker at dit barn skal lære lidt mere om Bibelens gode historier, så må du gerne "parkere" din søn/datter for en time, mens du selv går ud og får dig en kop kaffe. Havnen er kun nogle meter nede i vejen hvor der som regel er frisk luft. 


Ungdomsklasse
Hver lørdag formiddag mellem kl. 10.00 - 10.45, er der Ungdomsklasse! Her samles tenåringer og dem der ellers føler sig tilpas i aldersgruppen. Vi diskuterer aktuelle emner, lærer nye ting, får anledning til at samtale frit om det der optager denne alder, og ellers er der selvsagt focus på hvad Bibelen lærer om alle de svære spørgsmål i livet. Du behøver ikke at være med i kirken, for at deltage på noget af dette!
 

cookFællesspisning og socialt samvær
Bibelen har et helt klart socialt budskab. Hvis du tænker efter, har du sikkert hørt omtale af fælleskab rundt mad og drikke. Derfor har vi afsat den sidste lørdag i hver måned til fælles mad i kirkens Café (under kirkesalen). Det koster ikke noget at deltage, og alle som har lyst kan være med, - også selv om du ikke er med i fællesskabet. Arrangmenetet afholdes ca. 15 minutter efter lørdagens Gudstjeneste er slut.


Spejder
Rigtig mange har været spejder i sin ungdom. Natur, lejrture, hobby, kammeratskab, og spændende udfordringer er nogle af de ting du kan møde i Adventistkirkens Spejdertrop. Deltagelse er åbent for alle, men kræver tilmelding for at deltage på fast basis, da vi forsøger at forholde os til offentlige foreningsregler. Man kan deltage fra 7 år og opefter. Om du kender nogen eller selv har barn du ønsker skulle deltage i Spejderaktiviteter, så er du velkommen til at kontakte os.


afrikanerHjælpeaktion for mennesker i nød
Ja, vi ved det godt...., der er mange der er skeptiske til indsamling af penge til andre lande. Alligevel vil vi påstå at denne årlige indsamling er anderledes end mange andre. Vi har ikke noget TV-spots, vi har ikke 100 mennesker ansat til at tælle penge, eller andre store fordyrende led. Kirkens medlemmer, - og andre der har lyst, går hvert efterår rundt fra hjem til hjem og indsamler penge til mennesker i nød. Pengene går til mange ofte navngivne projekter, og kirkens ansatte ved hovedkontor bruger almindelig kontortid på at administrere dette. Der er dog udgifter til trykning af et reklameblad for at omtale projekter, men ellers samles midler ind ved frivillig ulønnet arbejde. På grund at de ubehagelige historier der har været om sådanne indsamlinger, så er vi underlagt strikse regler for indsamlingens udførelse og håndtering, og du er mere end velkommen til at spørge ind til dette, eller endatil deltage i den årlige indsamling, der foregår fast nogle uger hvert efterår.